Overensstemmelseserklæring2019-07-15T18:49:30+00:00

Overensstemmelseserklæring

Overensstemmelseserklæring

Midtjysk Rustfri ApS erklærer herved at nedenstående materialekvaliteter, leveret af os, overholder gældende lovgivning vedr. materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer.

Lovgivningen omfatter:

1935/2004 Europa-Parlamentets og rådets forordning (EF) vedr. materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer.
1907/2006 Europa-Parlamentets og rådets forordning (EF) om registrering, vurdering og godkendelse af, samt begrænsninger for kemikalier. (REACH)
2002/95/EC 2011/65/EU Europa-Parlamentets og rådets direktiv om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr. (RoHS)
2023/2006 Forordning vedr. Good Manufacturing Practice. (GMP)
10/2011 Forordning vedr. Plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer.
BEK nr. 822 af 26-06-2013 Fødevarebekendtgørelsen
Teknisk guide 2013 – Europarådet – Metal og legeringer til fødevarekontakt.

Materiale kvaliteter:

Erklæringen omfatter de rustfri syrefaste ståltyper, plasttyper og pakninger der ønskes brugt til fremstilling af emner, der kan anvendes i kontakt med fødevarer.
Eksempelvis mælketransport, procesudstyr til mælk og chokolade, forarbejdning af frugt, beholdere til vin og øl, forarbejdning af tørre fødevarer korn, mel mv., i bagerier, på slagterier og forarbejdning af fisk.

Arbejdstemperaturen er produkt- eller emnebestemt, mellem -15°C / +150°C.

Håndtering og bearbejdning:

Erklæringen omfatter den håndterings- og bearbejdningsform Midtjysk Rustfri ApS benytter i sin omgang med det rustfri stål, plast og pakninger. Håndterings- og bearbejdningsformen er af en sådan karakter at det rustfri stål sikres mod korrosion og dermed en mulig metalafgivelse til fødevaren, samt at plastmaterialerne og pakningerne sikres mod utilsigtede reaktions- eller nedbrydningsprodukter.

Materialecertifikater:

For at sikre sporbarhed og faktiske indhold af indholdsstoffer kan der leveres materialecertifikat på et aktuelt materiale.

Peter Michaelsen

Direktør.